Home Artikler Spotters FAQ Spotters FAQ
Banner

Spotters FAQ

Hvad er spotting?
Den form vi dyrker kaldes "Fly spotting" eller "Plane spotting". Vi interesserer os for at se og fotografere private-, erhvervsmæssige- og militærfly. – Kort sagt alt hvad der kan hænge i luften af svævefly, motorfly, balloner, luftskibe, helikoptere samt ultralette fly. Fly spotting er bare en hobby, ligesom det at samle på bananmærker, frimærker, kikke på fugle, bygge modeller eller lignende. Når du besøger en lufthavn støder du sikkert på nogle entusiaster med foto kameraer, kikkerter og notesblokke - yes, det er os!

Så du tager billeder?
Der er mange forskellige typer fly-spottere men generelt er der to hovedtyper, dem der spotter fly og notere ned hvad de har set, og dem der tager fotografier af fly. – Men det er jo en hobby så alle kan lave egne regler.

Hvad skriver du ned?
Generelt er folk opmærksom på flytypen, datoen for observation og registrering. Et fly´s registrering er dets "nummerplade" og det hjælper spotter i at holde styr på hvad de har set / fotograferet (og hvad de mangler).

Er det ikke ulovligt?
Nej, det er det ikke. I Danmark og i de fleste nordeuropæiske lande, er spotting og fotografering fuldt lovligt. - Skal du længere væk, bør du altid undersøge reglerne og naturligvis altid overholde de lokale love og bestemmelser. Fx kan du få problemer som spotter i Italien.

Er spotter ikke en sikkerhedstrussel?
Bestemt ikke. Spotters bruger ofte megen tid på deres hobby og de kender deres hjemmelufthavn særdeles godt. Derfor vil de også hurtigt kunne give oplysninger om mistænkelige ting eller aktivitet videre til myndighederne.

Jeg er også interesseret i fly, hvad skal jeg gøre for at blive en spotter?
Du er kommet til den rigtige hjemmesideGriner, så start med at melde dig ind. Gennem spotters.dk kan du møde andre fly-spottere der hvor du bor, og i kan aftale ture til egne og fremmede lufthavne.